Mad med hjertet - Hvad banker dit hjerte for?

fredag den 23. december 2011

juleafslutning i madklubben - Tema: Mad med alkohol

I starten af ugen havde vi en hyggelig juleafslutning i madklubben :) Jeg skulle kun have drikkevare og værtindegave med den her gang. Vi havde udtrukket temaet "mad med alkohol", så der var lige lidt at tænke over for dem der skulle lave mad.

Forretten var en pastaret med hjertesalat, hvidvin, parmesan og persille. Den faldt vist ikke i helt god jord hos os allesammen, selvom hende der lavede den gjorde et super godt forsøg med den og var lidt modig. Den smagte ikke rigtig af så meget og hjertesalat er altså en mærkelig størrelse. Det skalvære plads til at prøve nye ting :)

Hovedretten var den bedste lasagne jeg nogensinde har fået. Den smagte virkelig fantastisk og havde en lidt mere "dyb" smag end traditionel lasagne. Den er fantastisk!

Lasagne med rødvin & bacon (Passer i min lille scanpan bradepande på 34x22cm)
450 g. tørre lasagneplader
115 g revet parmesan
25 g smør
4 spsk olie
1 løg, finthakket
200 g. bacon i tern
2 store gulerod, hakket meget fint
2 stilke bladselleri, hakket fint
2 fed hvidløg, knust
500 g. oksekød
3 1/2 dl rødvin
400 g. hakkede tomater fra dåse
1 laurbærblad

1. Varm olien i en tykbundet gryde, tilsæt løg og lad det simre i 5 min. Tilsæt herefter bacon, gulerod, bladselleri, hvidløg og lad det hele simre i yderligere 5 min.
2. Tilsæt oksekødet og brun det godt. Tilsæt vin, tomater, laurbærblad samt salt og peber. Lad saucen småsimre i 45-60 min.

Bechamelsauce
7 1/2 dl mælk
1 laurbærblad
lidt revet muskatnød
115 g smør
75 g mel
salt og friskkværnet peber

1. Varm mælken op med laurbærbladet og muskatnød til lige under kogepunktet.
2. Lad blandingen stå på et koldt blus i 15 min.
3. Smelt smørret i en gryde, rør melet i og lad det koge i 1 min.
4. Tag laurbærbladet fra og rør mælken i mel/smørblandingen mens der piskes.
5. Bring saucen i kog under piskning og lad den koge til den er blevet tyk. Smag til med salt og peber.
6 Find et firkantet fad frem og fordel et lag kødsauce deri. Læg pastaplader ovenpå, endnu et lag kødsauce, pastaplader og bechamelsauce. drys med lidt parmesan, gentag lagene og drys med parmesan tilsidst.
7. Læg små smørklatter på lasagnens overflade og bag den ved 200 grader i 30 min. Tag den ud og lad den hvile i 5 min før servering.


Der blev også byttet julegaver :)

Desserten var en Ævle bævle med karamelparfait, der var virkelig lækker. Æblesaucen med vodka sad lige i skabet sammen med den cremede karamelparfait. Måske lidt mere karamelsmag til parfaiten, men eller en virkelig lækker dessert :)

Det var sådan en dejlig aften :) Vi hyggede, hundene legede og der blev byttet julegaver. De sidste par år har vi gjort sådan at vi alle 4 hver især har én person vi vi har ansvaret for at købe til, men det er fra os alle. På den måde går pengene op, der skal ikke penge frem og tilbage og det er mere overskueligt.



Jeg fik den her lysestage fra Il Gusto, bare med Londons "skyline" :) Vi har jo været der to gange sammen, så nu bliver jeg næsten også nødt til at have Paris. Der har vi været en enkelt gang.
Billede lånt fra Il Gusto. Jeg fik desuden også et ark til at lave fine tryk oven på chokolade :)

Jeg tror ikke at jeg når at få blogget i morgen, så i må allesammen have en virkelig dejlig jul og et skønt nytår! Nyd hinanden, den gode mad nærværet og ikke mindst ferien ;)

6 kommentarer:

A + K = ♥ sagde ...

Hvor ser det godt ud - det er hyggeligt at I laver kategorier at lave mad udfra. Kunne være man skulle prøve den lasange en dag, det lyder sørme god.

- Anne

Piskeriset sagde ...

Jeg er altid misundelig på de spændende madklubsaftener :-)

Håber du og familien får en rigtig dejlig jul. Pssst - og hvad skal Pixi have? ;-)

Linebinevaskemaskine sagde ...

Anne: det gover lige en ekstra udfordring :) den smagte så godt den lasagne! jeg kan kun anbefale den.

Piske: Det er også virkelig sjove :D du må også have en rigtig skøn jul- pssstt.. hun fik en lille sporty jakke på forskud, Så der venter en lilla pivhøne og noget godt guf til hende i morgen ;)

MissMuffin sagde ...

Super flot dessert!
God Jul:)

Bitten sagde ...

Sikke et velvalgt tema! Sprut, mmm.

Hvor er jeg bare vild med lysestagen... sjældent har jeg set noget så fint. Jeg er også nødt til at eje en sådan. Husk det til min fødselsdag :P

Linebinevaskemaskine sagde ...

Missmuffin: tak :) den smagte så lækkert

Bitten: hehe ja ikke :D alkohol i lange baner. Den er også bare fin den stage! jeg bliver også nødt til at have en til. Jeg husker det lige ;)

Send en kommentar