Mad med hjertet - Hvad banker dit hjerte for?

lørdag den 13. marts 2010

Hindbærmoussekage med nøddebund (og usandsynligt mange andre ting)

hindbærmousse, hindbærkage, nøddebund hindbærmoussekage


Ja tro det eller ej, men jeg er tilbage :) jeg har haft lidt travlt med den dersens praktik og en eksamens opgave her på det sidste, så mit energiniveau har været kritisk. Som Daniel siger, så har jeg vidst flatlinet lidt den sidste uge. ingen livstegn.. overhovedet.. ;)

Lige et hængeparti på min mentale To do liste:
Den kreative Anja er kommet en virkelig sjov og super hyggelig ide :)
Nicholaine, Anja, Marie og mig har stukket hovederne sammen og planlagt "Til middag hos din blogger" :) vi er ikke særlig kendte eller Sidney lee-agtige (håber jeg ;), men jeg tror bare det bliver rigtig hyggeligt. Konceptet er at værten, der her første gang er mig, kokkerer 2 retter og en masse hygge og at vi så efterfølgene blogger om vores aften. Jeg glæder mig virkelig til at møde dem :) Vi starter den 19. marts her hos mig, så spænd hjelmen og følg med.
Nå, et andet hængeparti er jo den fødselsdag jeg holdte for min familie og der er så småt ved at være en uge sidden nu. Min far har fødselsdag 3 dage før mig, så vi holder det faktisk altid sammen :) min mor bager et bjerg boller og jeg står for kage. Se det er god arbejdsfordeling!


Jeg elsker bare påskeliljer :) det er så dejligt med blomster i lejligheden og påskeliljer er jo simpelthen så billige at det er svært at lade være med at hamstre.

Jeg valgte at lave en rigtig sommer kage for ligesom at peppe det hele lidt op. Alt det sne og kulde slider altså på mit gode humør og gør mig til en sur gammel krage.


Men Hindbærmoussekage på nøddebund fra "Byens Bedste Kager" der er en fantastisk kagebog :) 8-10 pers.
Nøddebund:
  • 200 g. hasselnødder, hurtigt ristet på panden og blendet fint.
  • 5 æggehvider
  • 200 g. rørsukker
  • 1 spsk mel
  1. Pisk æggehvider og sukker til en stiv marengs.
  2. Vend de hakkede nødder og melet i. (smuldr evt. nødderne fra hinanden først for at gøre det lettere at blande i)
  3. tegn en cirkel på 25 cm. i diameter på et ark bagepapir og smør massen ud på cirklen.
  4. Bages 18 min. ved 200 grader. lad afkøle helt.
Moussen:
  • 6 bl. husblads
  • 150 g. friske eller frosne hindbær
  • 150 gr. rørsukker
  • 6 pasteuriserede æggeblommer (150 g)
  • 7 dl. piskefløde
  1. Pisk æggeblommer og sukker i en skål i ca. 10 min, til en luftig æggesnaps (thank god for my KitchenAid).
  2. Blend hindbærene med en stavblender.
  3. varm hindbærpureen langsomt op i en gryde og udblød imens husblasen i koldt vand i 5 min. og vrid vandet fra.
  4. rør husblassen i den lune hindbær puree og varm det op til ca. 45 grader (dvs. at du næsten brænder dig)
  5. Tag purren af varmen og lad afkøle let.
  6. Vend æggesnapsen ned i gryden lidt efter lidt.
  7. Pisk fløden til skum og rør en god skefuld skum ud i hindbær-ægge massen.
  8. Vend nu hindbær-ægge massen i flødeskummet.
Skidtet samles:
  1. Læg nøddebunden på det fad du skal servere den på og find ringen fra en springform på 24-25 cm.
  2. Sæt ringen omkring bunden og fordel moussen over bunden. Sæt på køl et par timer (eller natten over)
Før servering: Løsn kagen med en lille skarp kniv langs kanten af ringen og fjern forsigtigt ringen. pynt evt. med friske hindbær :)
Note: virkelig lækker kage med det mest cremede, lækre fløjlsbløde mousse der har en fin mild hindbærsmag. Nøddebunden giver en virkelig god kontrast! Når hindbærene ikke er så pokkers dyre skal den laves igen og hele toppen skal dækkes af friske hindbær. Bestemt en der skal laves igen :) den fik meget ros og jeg havde også et stykke med ind til min mormor på sygehuset.
Sådan så fødselsdagsbordet ud denne gang :) rigtig dejlig forårsagtigt!

Jeg har også lige fået en pakke med min fødselsdagsgave fra svigerfamilien på Fyn og det var da ihvertfald noget der kunne bruges! Jeg kan slet ikke håntere at skulle kigge i så mange bøger på en gang :D Og jeg glæder mig til at prøve at lave noget cookie dough ice cream fra Ben & Jerry's isbog. Cupcake bogen havde jeg i forvejen fået af yndlings Pernillen, så den ene skal lige byttes :)
Nå! kamstegen i ovnen kalder på mig :) jeg vender snart tilbage med billeder af de sidste gaver.(some KitchenAid lir!!)
dejlig weekend til jer alle :)

12 kommentarer:

Piskeriset sagde ...

Super idé med middag for fire - I sender vel smagsprøver ud til de flittige bloglæsere, ikke? ;-)

Lækker kage - jeg har også kigget forelsket på den flere gange - den ser så skøn ud :-)

MissMuffin sagde ...

Uhm, den kage ser så lækker ud..
Jeg har også kigget på den mange gange, næste gang der er gæstebud må det være!
Glæder mig så meget til du forhåbenligt blogger lidt is-opskrifter:)

Linebinevaskemaskine sagde ...

Piske: man bliver også helt forelsket af den.
haha :D det var da ikke en dårlig ide ;)

MissMuffin: Den er også lækker og rigtig gæstevenlig (ikke mindst for kokken der kan lave den dagen i forvejen) :)
jeg regner med at smide mine fødselsdagspenger efter en ismaskine til KitchenAiden og så skal der afprøves opskrifter!

Tina Liel sagde ...

Sikke en fantastisk ide - håber andre tager imod ideen! Det bliver sjovt at læse om! Sikke en skøn kage og lækre kogebøger!!!! Kender I forresten hinanden allerede? KNUS♥
PS. Har posten fået afleveret din præmie? Jeg ved Fru E har fåët sin så jeg håber at din også er kommet frem

Linebinevaskemaskine sagde ...

Tina: vi kender ikke hinanden i forvejen :) jeg glæder mig rigtig meget til at få besøg.
Posten kom med min præmie lørdag, men de gad ikke ringe på og smed bare en postseddel :( så skal hente den på posthuset mandag el. tirsdag :)

Ditte,Holland sagde ...

Kan man lave moussen dagen før man samler kagen?? Jeg skal servere kagen lørdag og havde tænkt mig at samle den fredag aften, men vil lave moussen i dag...:-)

Linebinevaskemaskine sagde ...

Ditte: Jeg tror helst moussen skal "støbes" på kagen lige efter den er lavet for at den kan sætte sig pænt :) den bliver nemlig ret fast når først den har sat sig.

Anonym sagde ...

Hej! Jeg faldt over din side ved en "fejl"- men det var da held i uheld. :D

Er det rigtigt forstået, at du IKKE har bagt bunden til hindbærkagen i springformen? På billedet ser den (bunden) ud til at have lodrette sider, men den flyder måske bare ikke ud under bagningen?

Mvh. Lisbeth

Linebinevaskemaskine sagde ...

Lisbeth: Hehe du er ihvertfald velkomme. Jeg mener ikke den flød mere end måske 1/2 cm ud :) jeg bagte den ikke i springform. Jeg mener at jeg lige skar den en smule til, før jeg "støbte" kagen derpå.

Anonym sagde ...

Så er den bagt, "støbt" og spist. Næste gang vil jeg sørge for, at overfladen af bunden er glattet ud, før jeg bager. ;o)

Lækker kage, der fik stor ros. Så tak for hjælpen og opskriften!

Mvh. Lisbeth

Anonym sagde ...

Den ser bare lækker ud... har lavet din brownie cheesecake, og denne her må være næste i rækken :-) Når du laver nøddebunden, kan man ikke bare den i en alm springform, og lave moussen deri bagefter?
MVH
Camilla

Linebinevaskemaskine sagde ...

Lisbeth: Dejligt den blev gode ;) det lyder som en god ide

camilla: Den er ihvertfald rigtig lækker :) Jeg ville bare bruge ringen fra fra springformen hvis der er og så lige sikre mig at bunden er helt kold og løsnet fra ringen inde moussen hældes i

Send en kommentar