Mad med hjertet - Hvad banker dit hjerte for?

lørdag den 19. december 2009

Min uge i billeder og ord

Nu har jeg såkaldt juleferie.. eller det er ihvertfald ved at være jul! Ferie er der ikke noget der hedder da jeg skal læse til eksamen, men ikke mere skole ihvertfald :) Tid til andet end skole har været knap, stresstærsklen lav og tålmodigheden ikke eksisterende. Men nu er skrivearbejdet på opgaven done! den skal bare rettes igennem. Nu er jeg fit for fight og julen kan bare komme an :)

Stemningbilleder fra min hektiske uge (nok mest øjeblikke af selvmedlidenhen og trøstespisning):

Tirsdag tullede jeg rundt inde gågaderne for mig selv :) jeg skulle hente nogle faglige bøger (arhem.. kogebøger, krimier og hæklehalløjsa.. jeps, jeg har sat mig for at jeg vil lære at hækle) på biblioteket. Det regnede så jeg smuttede lige en tur i Salling for at vente på min bus :) Jeg kom tilfældigvis til at vente i nærheden af Summerbird og blev frygtelig fristet til at købe noget af deres gode chokolade med hjem.

Valget faldt på det her fine blå "spurveæg til 21 kr

Haps! de dersens spurveæg kunne jeg godt blive forfaldne til. Lækker marcipanbund m. blåbær-citron ganache og et sprødt lag af blå "hvid" chokolade :) um, hvis man ikke bliver lykkelig af sådan en så ved jeg ikke hvad der ellers kan gøre det.

Billede fra vores grupperumsvindue af sne herlighederne i onsdags. Det var så flot og hvidt. Nu er sneen bare blevet til noget koldt, glat og sort smat
Ud over markerne/fremtidigt mega sygehus :)

Det var pænt koldt at vente på bussen den dag, men hold op hvor var det flot.

Natten til torsdag kom der jo mere sne.. Ilse bor helt nede ved Hobro af, så hun blev nød til at melde pas til at komme til opgaveskrivning den dag og det var fuldt forståeligt! Vi valgt at flytte skriveriet fra skolen og hjem til en af os, da det så ville være lettere for os andre :) Der kanøflede vi rundstykker, the, småkager og varmkakao med flødeskum.


I går var sidste dag vi havde planlagt at bruge på at skrive på projektet. Det hang os alle sammen ud af halden efterhånden og skulle bare overståes. Lidt før middag, da vi havde en lille skrivekrise, forsvandt Ilse lige pludselig. 5 min senere kom hun tilbage med en vogn med lune æbleskiver og gløgg :) Det var noget hun vist havde lokket kantinedamen til at lave til os og der skulle vist være blevet smidt et ordentligt bøvs snaps i. Det virkede ihvertfald ;) både på krativiteten og de røde kinder. Det gav lige det sidste boost til at blive færdige.

I dag har jeg bare været på arbejde fra 10-19.30 og er nu midlertidigt nede med ledsmerter i fingre og håndled fra alt det gavepakkeri og meget ømme fødder. Sidst jeg havde så ondt i mine stakkels fødder var vist i London :) Nu skal der slappes af med en film på sofaen.

0 kommentarer:

Send en kommentar